ICDP er baseret på alment anerkendt udviklingsteori og på, at et godt samspil mellem omsorgsgiver og barn skabes ved at udvikle omsorgsgivers sensitivitet og åbenhed til at forstå barnets situation og imødekomme barnets initiativ og behov. Læs eventuelt mere her i beskrivelsen af bogen 'Professionel relationskompetence - Stjernestunder i det relationelle univers'.
ICDP er et internationalt børne-udviklingsprogram skabt i 1993, da WHO bad psykologiprofessor Karsten Hundeide om at skabe et psykologisk støtteprogram, der kunne uddanne og hjælpe voksne til at hjælpe børn i nød og støtte deres positive udvikling i situationer med kriser og katastrofer.
ICDP- programmet er under konstant udvikling og omhandler nu ikke bare kontakten mellem børn og voksne, men også i voksnes kontakt med voksne – faktisk alle steder hvor der er relationer på spil, og det er der jo overalt.
I kan læse mere på dette link: ICDP Hvad er det? - Dansk Center for ICDP
I Rosmus børnehus bestræber vi os på, at det personale som er fastansat bliver uddannet i ICDP niveau 1.