Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Grundlag og værdier

I Rosmus Børnehus arbejder vi hver dag for at skabe trivsel, udvikling og læring igennem tryghed, nærvær og gode relationer til det enkelte barn

Vores overordnede pædagogiske tilgang udspringer af en kendt struktur for personalet og hvor børnene deles op i mindre grupper i vores udvalgte daglige aktiviteter. Vi arbejder ud fra den tese, at personale der ved hvad de skal, giver børn der ved hvad de skal, og børn der ved hvad de skal bliver trygge.  

Vi mener, at alle børn og alle mennesker har værdi i sig selv. Denne grundværdi arbejder vi ud fra, i alle aspekter af vores fællesskab for børn og voksne i Rosmus Børnehus.

Vores børnesyn: 

Børn og alle mennesker har værdi i sig selv! 

Det betyder i praksis, at vi hele tiden arbejder på et miljø, hvor vi prioriter mødeøjeblikke med barnet, hvor personalet tager ansvaret for at se meningen bag ved barnets handlinger. Vi bestræber os på, at planlægge dagens struktur og læring / lege miljøer således, at det giver deltagelses muligheder for alle børn.

Vi arbejder også ud fra Syddjurs Kommunes overordnede vision: Vi gør det - sammen! - Hvilket særligt kommer til udtryk i vores forældre- og eksterne samarbejde.

Rosmus Skole, SFO & Børnehus har ligeledes værdierne Tryghed, Faglighed & Styrke - Hvilket afspejler sig i hverdagen på den måde, at vi bestræber os på, at have de bedste overgange imellem vores tilbud.