Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sådan klarer vi os

Vi har på Rosmus Skole en lang og god tradition for at opnå rigtig gode resultater – både hvad angår det faglige og det trivselsmæssige.

 

Faglige resultater

Vi følger løbende de enkelte klasser og elevers resultater i forhold til de faglige mål.

Vi kan se, at vi løbende op igennem skoleforløbet præsterer forholdsvis bedre og bedre. Det betyder kort sagt, at børnene hos os lærer mere end man kan forvente.

Efter afgangsprøverne i 9. kl. udregnes årligt vores ”undervisningseffekt”. Denne udregnes på baggrund af elevernes resultater til afgangsprøverne sammenholdt med forskellige socioøkonomiske parametre.

En positiv undervisningseffekt fortæller, at børnene har opnået bedre resultater end andre skoler.

Ganske få skoler opnår en positiv undervisningseffekt år efter år. Det er lykkedes os.

Enkelte år helt i top (vi har været blandt de 15 bedste skoler i Danmark).

 

Trivsel

Ingen læring uden trivsel.

Vi har derfor også vores fokus rettet mod hvert barns trivsel og opbygning af stærke fællesskaber i klasser, på årgange og på tværs af hele skolen.

Vores skolestørrelse giver plads til, at alle børn kender hinanden. Det giver stærkere fællesskab og mindre mobning.

Vi følger alle børns trivsel i klasserne, hvor lærere og pædagoger er tæt på alle børn.

Mindst én gang årligt gennemfører vi en trivselsmåling for alle børn.

Vi reagerer hurtigt på mistrivsel og mobning, og vi vil i samarbejde med forældrene gøre alt for at stoppe mobning og styrke trivsel og fællesskab.

 

Seneste målinger: https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Institutions/701002.aspx